Vinylskabere – et interview med Sofie Birch

Vinyl creators er en ny månedlig artikel med fokus på moderne kreativitet, der er påvirket og inspireret af vinylplader. Efter at have nydt Sofie Birchs fremragende nye album, Holotropica, kom vi i kontakt med den berømte københavnske ambient-kunstner og NTS Radio-resident i håb om, at hun ville fortælle os mere om sin revitaliserende, vinyl-inspirerede lyd. Vores bønner blev besvaret, og hun var venlig nok til at tage os med på en inspirerende tur gennem nogle af hendes yndlingsplader.

Interview og tekst: Ulrik Nørgaard
Fotos: Nikolaj Møller

En moderne skandinavisk katedral. Et oplyst fristed. Et sted, hvor en person, der er meget kræsen omkring plader og musik, bor. At træde ind i Sofie Birchs luftige lejlighed på Nørrebro på en solrig sensommerdag i september vækker en række indbydende associationer. Rummet minder stort set om en lejlighed beboet af en kritikerrost ambient-kunstner, der netop har forvandlet sit nye album til et ambitiøst performanceværk på Statens Museum for Kunst. Bortset fra mere jordnært og befriet fra enhver form for posering og/eller den bøjning af kulturel kapital, der så ofte hjemsøger det kreative, urbane tilholdssted.

Det synes at være et gennemgående tema hos Sofie Birch; på trods af den generøse mængde ros, der er blevet overøst med hendes seneste album Holotropica, et fordybende musikalsk miljø, der endda fungerer som øreterapi for nogle lyttere, forbliver Sofie bemærkelsesværdigt faktuel og diskret omkring sin kunstneriske natur. Fra sin spontane produktionsproces til sine vinyl-kun DJ-mix til NTS radio er den danske kunstner selvudslettende selvsikker i sin ukonventionelle kreative vision – hvilket måske i høj grad forklarer, hvorfor hendes lyd er så fristende original.

Vi slæbte os op ad de betydelige trapper i Sofies københavnske lejlighedsblok for at møde en venlig, generøs og tålmodig kunstner med informerede meninger om stort set alt, hvad hendes interviewere kunne stille hende – lige fra spørgsmål om at undgå det musikalske etablissement og hendes empatiske kreative vision til den holistiske sindstilstand, der inspirerede Holotropica, og endelig hvordan hendes kærlighed til vinyl påvirker hendes bølgeskabende kreativitet.

Vi startede det hele med at lytte til nogle plader.

Kunne du starte med at fortælle os lidt om din pladehylde?

Vi har ikke et tv, men vi har vores pladespiller. Vores vinylreol er opdelt i det mærkelige, det almindelige og 'hyggelige'. Så der er pop & rock, loungemusik og bossa, blandt andet.

Hvad er det mærkelige?

Min kæreste elsker Venetian Snares og den slags. Der er også breakcore og andre ting, man lytter mere intenst til i stedet for bare at sætte det på. I den almindelige sektion er der Boards of Canada ... hvilket er lidt mærkeligt for mig, for at være ærlig, fordi jeg har svært ved at se dem som almindelige. Men der er Jon Hopkins, Boards of Canada. I den mere vibrerende sektion har vi Stereolab og Wagon Christ. Disse fyre (holder en Kruder & Dorfmeister-plade op) og Cujo, alias for Amon Tobin.

Hvornår blev du først interesseret i lyd og musik?

Jeg tror, ​​jeg altid har haft en meget klar idé om, hvad det vil sige at være musiker. Jeg startede med at spille guitar og synge, da jeg gik i skole. Og jeg troede, at man skulle gå på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og være med i et band – hvilket var noget, jeg ikke rigtig var tryg ved i mine tidlige 20'ere. Derudover var jeg ikke rigtig interesseret i musikteori eller at lære at spille skalaer og den slags. Det betød, at jeg kategoriserede mig selv som en person, der ikke var god nok til at være musiker. Så jeg søgte ind på Sonic College, som er en bredere uddannelse, og det var virkelig dejligt at være et sted, hvor lyd var det vigtigste element. Det føltes mere frit. Og jeg lærte så meget og tilegnede mig så mange værktøjer til at producere gennem den uddannelse. Selv med hensyn til hardware, som at bygge højttalere og den slags. Da jeg dimitterede fra Sonic College, følte jeg, at jeg var blevet nulstillet. Det fik mig til at indse, at der er mange forskellige måder at gribe lyd an på.

Ville du have været en anden kunstner, hvis du havde fået en mere traditionel musikuddannelse?

Det tror jeg. Jeg er mere fri på en måde. Men jeg tror også, jeg er mere lammet på andre måder. På SMK (Statens Museum for Kunst) øvede jeg forestillingen med Johan Carøe og Nanna Pi, og vi øvede min musik , men det er dem, der har diskussionen om, hvilken toneart musikken er i (griner). I den slags situationer bliver jeg holdt uden for diskussionen, og selvfølgelig ville det være rart, hvis de værktøjer var tilgængelige for mig, men for at være ærlig er jeg så taknemmelig for den åbenhed og nysgerrighed, jeg udviklede over for at skabe musik. Jeg har udviklet mine egne værktøjer til at gå ind i musikskabelsen, og jeg føler mig meget fri til at bruge mine sanser, ører og smag til at navigere.

"...ambientmusik er i sin essens denne fornemmelse af at være i et rum. I andre genrer skaber man ofte disse karakterer eller forguder nogen, men i ambient handler det meget mere om at skabe musikalske rum og miljøer."

Du har for nylig lavet en performance om dit seneste album, Holotropica, på SMK (Statens Museum for Kunst) – kan du beskrive nogle af tankerne bag performancen?

Der var mange tanker bag Holotropica, som var flere år undervejs, så det er en ret god afspejling af den proces, jeg var igennem på det tidspunkt. At have et projekt, hvor scenografien er central for udtrykket, var noget, jeg havde ønsket at udforske i et stykke tid. Jeg synes, at ambient-musik egner sig godt til den slags udfoldelse, fordi ambient-musik i sin essens er denne fornemmelse af at være i et rum. I andre genrer skaber man ofte disse karakterer eller forguder nogen, men i ambient handler det meget mere om at skabe musikalske rum og miljøer. Så jeg tænkte, at den idé var perfekt til SMK (Statens Museum for Kunst).

Jeg ville gerne undersøge, om man kan engagere flere sanser med en performance. Jeg synes også, det er virkelig spændende at arbejde med andre mennesker, der har ambitioner og en bestemt vision, og jeg synes, det er vigtigt at skabe disse rum, hvor folk kan afstresse. Man skal være lidt opmærksom på de ord, man bruger, når man går ind i emnet spiritualitet, fordi jeg tror, ​​det kan lyde lidt ... jeg ved ikke, prædikende eller opdigtet eller noget. Men at skabe genoprettende rum, hvor folk får lov til at gå ind i sig selv gennem en kunstoplevelse - det er min vision. Og det er den vision, vi skabte på SMK (Statens Museum for Kunst).

Kan du beskrive din kreative proces – har du en fast metode til at gribe den an?

I modstrid med den måde, jeg kan lide at arbejde på, når jeg DJ'er og optræder, hvilket er at arbejde inden for disse besværlige hindringer som vinyl og hardware, kan jeg godt lide at holde min produktionsproces så let og fritflydende som muligt. Med vinyl og hardware er alt bare virkelig ubelejligt. Det er tungt og besværligt at bære vinyl på et fly, og det er svært at få lyden rigtig med hardware og så videre. Men der er bare noget ved at bruge disse elementer, som jeg virkelig godt kan lide. Men når jeg sidder foran min computer og producerer min musik, synes jeg, det er fantastisk ikke at have nogen regler og bare gå efter det, der er nemt.

Så det er en proces, hvor tingene sker organisk?

Ja, og det er fordi jeg tror på ikke at overproducere ting. For mig bliver musikken meget mere nærværende, når der ikke er for mange eftertanker og overvejelser involveret.

"...hvis jeg hører en masse fløjte eller bongoer eller hvad som helst i det, jeg spiller i mit mix, får det mig til at indse, at jeg gerne vil have mere af den stemning i min egen musik."

Har det at spille vinyl indflydelse på din kreativitet?

Musikken jeg spiller i mine mix kan også have en effekt på processen. Det er en slags referencepunkt for mig, for hvis jeg hører meget fløjte eller bongoer eller hvad som helst i det, jeg spiller i mit mix, får det mig til at indse, at jeg gerne vil have mere af den stemning i min egen musik.

Hvad er din primære inspirationskilde?

At høre andre menneskers musik er en stor inspirationskilde for mig. For eksempel, den musik vi lytter til nu, hvor jeg kan sige: "Wow, det er fantastisk at have en klokke med en marimba" eller noget i den stil. Jeg elsker den proces med at blive inspireret af en bestemt lyd og så finde ud af, hvordan den lyder, når jeg gør den til min egen ting. Fordi det altid bliver til noget andet. I den forstand er det at lytte til vinylplader en ret god hindring, hvis man kan kalde det det, fordi det skaber et område, jeg kan navigere i.

Det lyder som om, du ikke nødvendigvis har den samme måde at blive inspireret på som mere traditionelt tænkende musikere?

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Jeg har aldrig haft denne brændende passion for eller fascination af en enkelt kunstner. Jeg lytter til albums fra start til slut, og jeg bliver interesseret i visse elementer, når jeg lytter til andre kunstnere, men jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver betaget af hele deres udtryk. Jeg er mere til at syntetisere små dele af alt, hvad jeg hører, til mit eget udtryk.

"Jeg får ofte folk, der kontakter mig, eller som kommer på besøg efter en af ​​mine koncerter, og som siger, at min musik har startet en helingsproces for dem eller endda hjulpet dem ud af en depression."

Som kunstner er du interesseret i lydens helbredende potentiale: kan du uddybe dette potentiale – hvordan heler lyd?

Det var faktisk det at lave musik, der åbnede mine øjne for det helbredende potentiale i musik og lyd. Da jeg dimitterede fra Sonic College, begyndte jeg at lave musik til tegnefilm og andre projekter, og jeg opbyggede en samling af musik, der ikke rigtig passede ind i nogen kategori. Så opdagede jeg ambient musik – relativt sent i midten af ​​20'erne – og indså, at noget af denne musik var lavet med det udtrykkelige formål at helbrede. Siden da har jeg indset, at min musik faktisk kan have denne effekt på mine lyttere. Jeg får ofte folk, der kontakter mig eller kommer forbi efter et af mine shows, og siger, at min musik har startet en helingsproces for dem.

Wauw.

Ja, det er vildt. Jeg har også haft folk, der kom forbi efter en af ​​mine koncerter og sagde, at min musik hjalp dem ud af depression. Det er ekstremt værdifuldt for mig.

Er du opmærksom på, at du skaber helende kunst, når du skriver din musik – stræber du bevidst efter at skabe lyde, der heler dit publikum?

Nej, det ville jeg ikke sige. Jeg tror, ​​jeg er nået til et punkt, hvor jeg stoler på mine instinkter, når jeg laver musik. Når man starter, handler det ofte om at forsøge at lyde som en anden. Nu stoler jeg fuldstændig på min egen smag. Jeg ser mig selv som kunstner nu, hvor jeg før syntes, det var lidt sjovt eller bare det her håndværk, jeg lavede. Det er nået til et punkt, hvor det bare er mere mig. Det er meget intuitivt. Med hensyn til helingsaspektet, når jeg laver musik, afspejler det min egen helingsproces og min egen proces i livet, de ting, jeg har lært. Og jeg er virkelig bare dybt inde i den proces, når jeg arbejder på musikken, så den slags intentioner er ikke en del af det.

"...det faktum, at jeg kun spiller plader, tvinger mig til rent faktisk at være til stede i den time, jeg indspiller mit mix."

Hvad er dit yndlingsformat til fysisk musik, og hvorfor?

Det er helt sikkert vinyl. Jeg har faktisk udgivet en del bånd – men jeg er ikke så begejstret for dem. Ikke rigtig begejstret for bånd som format. Jeg synes ikke, den æstetiske oplevelse er så god. Først og fremmest er det for lille til at bruge som et middel til at udforske visuelle ideer. Ja, jeg ved det ikke. Det føles bare som et stykke plastik, for at være ærlig. Hvorimod vinyl er vinyl. Det har denne dejlige store overflade. Jeg kommer også fra en vinylkultur. Jeg mener, da jeg var barn, var CD-mani overalt. Jeg er nok ikke så god til at behandle vinyl, som det burde behandles – der var en hændelse, da jeg lavede dette NTS-mix på video, og der var en fyr, der kommenterede, at den måde, jeg behandlede vinyl på, burde forbydes. Det fik mig til at rødme lidt. Men jeg ved ikke, jeg tror, ​​jeg kan lide disse små ufuldkommenheder, der følger med vinyl. For eksempel, hvis jeg laver et radiomix, og pladen har en ridse, kan det måske få folk til at tænke 'Nå, okay, vi lytter faktisk til plader.' Jeg synes også, det er dejligt, at jeg gør en indsats. Hvis jeg gjorde alt digitalt, ville det være meget nemt at lave et mix. Jeg kunne bare skimme numre, jeg kan lide, på Bandcamp, smide det hele ind i Live, crossfade dem sammen og så måske pitche korrekt hist og her. Men det faktum, at jeg kun spiller plader, tvinger mig til rent faktisk at være til stede i den time, jeg indspiller mit mix.

Hvad er din yndlingsplade i verden lige nu?

Noget irriterende ved mig er, at jeg er virkelig dårlig til at huske andre kunstneres navne. Det er alt sammen meget visuelt for mig, så jeg forestiller mig et cover foran mig. Det er et problem, når jeg skal skrive tracklister til mix og slå navne op til alting. Jeg synes, det er så ekstremt kedeligt. Men det her er alle mine ambient-plader (peg på hylden). Det her er en fin plade (holder vinyl op). Jeg kan virkelig godt lide denne fyr ved navn Steven Halpern, som komponerede musik i 1970'erne med det udtrykkelige formål at helbrede sine lyttere.

Hvad er dit foretrukne stykke musikhardware?

Det ville være min Octatrack. Den er virkelig cool – vent lige, jeg har længe tænkt mig at få en ny kuffert til opbevaring – Her er den: Octatrack'en, min sampler. Den er ligesom 'min hjerne', når jeg er på scenen, fordi jeg ikke har en computer. Den er fantastisk, fordi man kan afspille længere field recordings. Det er en maskine, som jeg stadig er ved at lære at bruge, og jeg er sikker på, at jeg kan bruge den i mange år fremover, mens jeg lærer nye funktioner og egenskaber at kende. Man kan bruge den som trommemaskine, fordi den har en sequencer, så det er noget, jeg gerne vil dykke ned i.

"...at cykle rundt i København og lytte til plader er fantastisk, og jeg har intet problem med at bruge en hel dag på det."

Hvor finder du inspiration til dit NTS-show?

Jeg plejer at tage en tur rundt i pladebutikkerne i København. Det er altid hyggeligt at gå i Proton Records, fordi Anders ved, hvad jeg kan lide. Jeg har aldrig rigtig været i Christian d'Ors butik før, men den er fantastisk, og der er en rigtig dejlig atmosfære. Så ja, at cykle rundt i København og lytte til plader er fantastisk, og jeg har intet problem med at bruge en hel dag på det.

Eksisterer tid på det forestillede sted, som er Holotropica?

Holotropica handler mindre om at skabe 3-minutters numre, som man bladrer igennem, og mere om at skabe dette rum, man kan træde ind i og være sig selv. Jeg tror måske, det er et rum, der ikke handler om at definere, og det giver plads til forskellige måder at være i rummet på. Jeg opdagede lige den sande kraft ved at meditere, da jeg begyndte at komponere dette album, og jeg blev inspireret til at arbejde med ideen om meditation som et stille stormens øje, som alle kan træde ind i. Jeg fandt dette rum i mig selv, hvor der var indsigt og overblik. Det er et rum, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Et rum, som jeg vil blive ved med at undersøge og samle superkræfter fra.

Holotropica af Sofie Birch er ude nu på interCourse. Køb den i din lokale pladebutik.