I butikken: Et interview med Proton Records

In-Store er en ny AM Clean Sound-interviewserie med inspirerende pladebutikker. I den første udgave af serien mødtes vi med de konstant udviklende smagsdannere hos Proton Records i København – en hybrid af butik og bureau, der fører pladebutikkens kulturarv ud i dristige, nye horisonter.

Interview og tekst: Ulrik Nørgaard
Fotos: Nikolaj Møller

"Hvad kendetegner en god pladebutik?" Det er det evige spørgsmål, der optager huslejefri plads i den globale vinyl-miljøs kollektive bevidsthed. Mikkel, Anders og Martin fra Proton Records, der ligger på Københavns mangfoldige Nørrebro, har taget det på sig at tilbyde et progressivt og moderne svar på denne løbende undersøgelse, hvilket har resulteret i en alsidig pladebutik, der er tilgængelig, uprætentiøs og kompromisløst eventyrlysten.

Med lokal forankring i Københavns lille, men blomstrende eksperimentelle musikscene, er Proton Records blevet et travlt eventcenter, der fungerer som et støttesystem for lokalsamfundet. Med upåklagelig og aktiv kuratering afholder den tidligere københavnske kælder releasefester og musikalske events, der fremhæver det brede talent, som den danske hovedstad skaber med stigende hyppighed.

'Aldrig ikke i forandring' er det ledende princip, der går gennem hele driften, lige fra booking-, event- og kunstnerstyringssiden af ​​virksomheden til selve pladebutikken. Ny og spændende musik er brændstoffet, der driver virksomheden ind i en grænseoverskridende lydmæssig fremtid, og Proton er aldrig tilfreds med at hvile på sine laurbær.

Vi tog på pladeshopping i vinylparadiset på Griffenfeldsgade 50 og snakkede med dets tre ejere om det praktiske ved at drive en pladebutik, der også fungerer som et agentur; vinylens holdbarhed; den transformative effekt af sikrere rum i det københavnske klubmiljø; og det uundgåelige emne, der er hurtig københavnsk techno.

Kunne du starte med at fortælle os, hvordan Proton startede, og hvordan I er nået dertil, hvor I er i dag?

Mikkel: Vi startede som eventarrangører. Vi havde afholdt Phono Festival i Odense i en årrække, og på et tidspunkt fik vi lyst til at lave noget i København. Det faldt sammen med, at Jazzhouse ( københavnsk spillested - red. ) ændrede sin profil til at have et mere eksperimentelt udsyn, der også inkluderede elektronisk musik. Så vi begyndte at afholde aftener der på månedlig basis.

Anders: Det er sjovt, fordi Bjarke Svendsen fra Jazzhouse bad os om bare at lave et eller andet. Så planlagde vi de næste seks måneder med koncerter og spurgte dem, om de havde budgettet til det. Det viste sig, at de havde, og det er stort set det.

Mikkel.

Mikkel : Derfra voksede tingene, og på et tidspunkt begyndte vi at samarbejde med andre spillesteder og organisationer som Roskilde Festival, STRØM Festival, Distortion og Copenhagen Jazz Festival. Med hensyn til agentursiden var vores motivation, at vi følte, at der var så mange fantastiske danske navne, at vi bookede dem som opvarmning til vores internationale bookinger. Efter vores mening var de lige så gode som alle andre.

Anders: Den danske scene har været sindssygt god i lang tid. Posh Isolation ( det københavnske pladeselskab - Ed ) har skabt en slags fundament, men der foregår så mange andre ting uden for Posh Isolation. Vi havde ikke rigtig set nogen andre gøre det, vi gør, hvilket er at fungere som agenter for disse kunstnere i stedet for bare at booke dem. Da vi lavede Phono Festival, var der aldrig et agentur, der tilbød eller sendte disse kunstnere til os – hvilket er ret mærkeligt på et vist niveau.

"...vi oplevede en tydelig mangel på bevidsthed omkring de mange fantastiske musikere og producere, der kommer fra Danmark. Så vi dannede det bureau, der nu fungerer som managers for dem. Og det var da, vi indså, at der også var behov for en pladebutik."

Så du oplevede en mangel på repræsentation omkring disse kunstnere?

Mikkel: Ja, vi oplevede en tydelig mangel på folk, der var klar over, hvor mange fantastiske musikere og producere der kom fra Danmark. Så vi dannede det bureau, der nu fungerer som managers for nogle af dem. Og det var da, vi indså, at der også var behov for en pladebutik.

Hvordan fungerer dette i det daglige? Hvordan forholder pladebutikken sig til jeres bureau og omvendt – er de separate enheder, eller overlapper de hinanden ?

Anders: Det er stort set bare én ting.

Mikkel: Der er ikke rigtig nogen form for adskillelse. Der er en masse snak og diskussion ved skrivebordet om alt muligt. Jeg kan arbejde på en bureau-ting det meste af dagen, og så kan Anders arbejde på en anden pladebutiksting, og så er vi på det samme kontor, hvor vi kan snakke om tingene og diskutere, hvad vi arbejder på.

Anders: Mikkel er vores brugtmester (griner)

Mikkel: Ja, jeg køber en masse gamle plader og skriver mange af beskrivelserne på omslagene. Anders håndterer en masse af det administrative, og Martin er over det hele, tror jeg.

"Det er også vigtigt for os at holde tingene så lokale som muligt."

Din musikprofil virker ret eklektisk, men også nøje og kærligt kurateret – kunne du prøve at sætte ord på din tilgang?

Mikkel : At sige, at det er DJ-plader, er nok ikke så langt fra sandheden, når det kommer til at beskrive den overordnede stemning. Men inden for den kategori er der et bredt spektrum af genrer, lige fra house og techno til indisk klubmusik, interessant tropisk musik og soul, funk, boogie og så videre. Vi forsøger at holde tingene så åbne som muligt inden for det spektrum. At holde tingene så lokale som muligt er også vigtigt for os.

Er din musikprofil noget, du tænker over og aktivt forsøger at vedligeholde?

Mikkel : Det ville jeg ikke sige, nej. Meget ofte er det et spørgsmål om et par plader, og det vil ikke føre os i en markant anderledes retning. Når det er sagt, købte vi lige en kæmpe kasse med gamle trance-plader uden at vide præcis, hvad der var i dem. Lige nu er vi fuldt fyldt med 90'er-europæere (griner).

Martin : Vi går også ud fra vores egen individuelle smag og hvad vores kunder ønsker. Jeg tror ikke, vi kan lade være med at blande os ind i musikprofilen.

Er det derfor, folk kommer til dig – de ved, at du har et bestemt perspektiv på musik, som de kan lide og stoler på?

Mikkel : Ja, helt sikkert. Nogle mennesker kommer for at finde noget ambient. Eller techno, eller de synes, det er interessant, at trance har fået en genoplivning. Folk kommer til os af forskellige årsager, og nogle kunder er blanke tavler, der siger: 'Jeg har hørt, at trance er tilbage. Sælg mig tre tranceplader.' Så er der andre mennesker, der ved alt, og vi kan faktisk lære noget af dem og tale om tingene på en løsere og mere flydende måde.

Hvad er dit perspektiv på den moderne københavnske musikscene?

Anders : Det er svært.

Mikkel : Den københavnske scene har været fantastisk i lang tid med eksperimentelle klubber og spillesteder som Mayhem, blandt andre. Der er heller ingen tvivl om, at 140 BPM trance-lyden har været fantastisk og interessant og har fået mange ting til at ske i en årrække nu. Jeg tror, ​​vi er nået til et punkt, hvor den lyd har spredt sig i lang tid, og folk er klar til nye ting som pauser og basmusik og alt det der britiske. Jeg tror, ​​det, vi ser, er musikere og producere, der skaber nye afgreninger og undergenrer.

Anders : Vi sælger faktisk lige så meget electro, techno og acid som trance, når det kommer til de nye plader, vi køber. Med nye plader køber vi bare alt, hvad vi er interesserede i, og det er stort set alt, hvad vi kan sælge – inklusive fodarbejde og de mere mærkelige ting. Hvis det er en god plade, så sælger den.

Når tyskerne kommer til København, vil de købe hurtig techno. De siger: 'Vi er i København, vi vil have de fyre, der ødelagde Berghain.'

Anders.

Så du sælger ikke kun hurtig københavnsk techno?

Anders : Slet ikke. Jeg mener, når tyskerne kommer til København, vil de købe hurtig techno. De siger: 'Vi er i København, vi vil have de fyre, der ødelagde Berghain.' Men folk, der bor her, køber masser af forskellige ting. Og det behøver ikke at være så hurtigt længere, sammenlignet med hvordan det var for et år siden.

Mikkel : Nej, det er sandt. Og jeg synes, det er dejligt, at folk udvider deres smag.

Jeg tror, ​​det hænger sammen med et slagord, vi arbejder med, nemlig 'eventyrlig musik'. Det er dogmet for, hvordan vi griber musik an, uanset om det er eksperimentel musik, klubmusik eller noget helt tredje.

Martin : Jeg tror, ​​det hænger sammen med et slagord, vi arbejder med, nemlig 'eventyrlig musik'. Det er dogmet for, hvordan vi griber musik an, uanset om det er eksperimentel musik, klubmusik eller noget helt tredje. Der er ingen tvivl om, at København har mange talentfulde musikere og producere – hvor København ofte mangler, er når det kommer til klubber og spillesteder. Mayhem er blevet en institution, og endda et sted, som folk kommer for at se. Nogle gange bliver de overraskede over, at det stort set bare er en gammel lade. Men Mayhem er et kulturelt knudepunkt, der endda er kommet til at udvikle og repræsentere en bestemt lyd. Så er der Ved Siden Af, som har båret faklen ret langt, hvad angår den københavnske klubscene. Den københavnske klubscene trives med mange forskellige, mindre initiativer på trods af reglerne og folk, der klager over støj. Der er en enorm interesse for eksperimentel klubmusik i København – og jeg tror, ​​vi på en måde har udfyldt et tomrum med vores pladebutik.

Et lidt anderledes, AM-relateret spørgsmål: hvad er dit yndlingsformat til fysisk musik?

Mikkel : Det er ikke svært. Det er helt sikkert vinyl. Jeg har stort set kun købt vinylplader de sidste 20 år. Der er mange grunde til dette, men det startede med den simple kendsgerning, at vinyl var billigere end cd'er, da jeg begyndte at købe musik. På et tidspunkt blev vinyl mere populært igen, og jeg har købt det lige siden.

Hvad med jer?

Martin : Jeg kan huske, at jeg så folk DJ'e med vinyl, og jeg tænkte, at det var fedt og interessant. Jeg begyndte at samle en pladesamling relativt sent, da jeg var 24, men at have en fysisk genstand i hænderne var bare en fantastisk følelse. Når jeg DJ'er nu, er det en blanding af digitalt og plader, men jeg spiller mest plader, og jeg synes, at lyden, der kommer ud af det, er mere unik. At købe plader former din samling og din overordnede stil. Derudover er der fællesskabet omkring plader, som f.eks. pladebutikker, hvor du møder folk. Og der er også bare en masse musik, der udgives på vinyl, som ikke er blevet udgivet digitalt.

" Jeg tror, ​​vi alle føler en tilknytning til vinylkulturen, og meget af det handler om jagten. "

Anders : Jeg kan huske, at jeg så Justus Köhncke DJ'e med vinyl på A-House tilbage i 2000'erne. Men jeg købte plader før det, og jeg hang ud med en ældre fyr ved navn Mathias, som var vild. Han plejede at DJ'e på Tresor-klubben i Berlin, og var bare en virkelig cool fyr. Men min pladeinteresse begyndte virkelig at tage fart, da jeg flyttede til København. DJ-scenen i det sønderjyske var stort set ikke-eksisterende. Hvis man var DJ dengang, var man sikkert også narkohandler (griner).

Martin : Jeg tror, ​​vi alle føler en tilknytning til vinylkulturen, og meget af det handler om jagten.

Mikkel : Ja, helt sikkert. Jeg kan godt lide en masse gamle ting, og jeg bliver virkelig begejstret, når jeg læser i en ugentlig lokal avis, at en fyr har en stor æske med mærkelige gamle plader, der bare ligger og venter på at blive snuppet.

Anders : Der er også størrelsesaspektet i forhold til coverkunst. Når vi har en plade med flot coverkunst, får den helt sikkert mere opmærksomhed end den anden musik i butikken. I den forstand er der noget særligt ved vinyl.

Hvilket behov opfylder en fysisk pladebutik efter din mening i 2022?

Anders : Behovet for at grave. Vi har en del mennesker, der kommer ind, køber en cola og bare sidder der og lytter til musik i timevis.

Mikkel : Jeg synes, det faktum, at vi har fysiske release-events i butikken, også er ret vigtigt. Alle og din mor kan komme til disse events og hænge ud. Den ene dag er der nogen, der spiller støj på en modulær synthesizer, og den næste dag er der et bragende 2-timers techno-sæt, og på den tredje dag er der nogen, der spiller harpe med en rumklangspedal. Med andre ord, mange virkelig forskellige typer optrædener. Og de ser og lytter også til hinandens ting, så der er en udveksling mellem folk – der også fungerer som nødvendig støtte til den lille scene, der findes i København.

Martin : Vores eventkalender er ret tætpakket.

Anders : Ja, vi har mange fede ting her i butikken og også udenfor. Vi har for eksempel en aften hos Ved Siden Af i næste uge.

Martin : For ikke så længe siden havde vi en jazzudgivelse.

Mikkel : Vi har mange forskellige ting på vej.

"Der har været et par gange, hvor vi har booket fantastisk ny musik, fordi vi gerne ville have folk til at høre den, når der ikke rigtig var et publikum til den på det tidspunkt. Så kom folk forbi år senere og sagde: 'Hey, I burde booke de her fyre, de er fantastiske.'"

Du har virksomhedens budskab om, at de aldrig er i forandring – hvad betyder det?

Anders : Det betyder bogstaveligt talt aldrig at være statisk eller blive på samme sted. At man altid er i bevægelse, holder trit med tingene og laver noget. At der altid sker ting. Og det er sandt, for det gør de.

Mikkel : Ja, det tror jeg. Det er sådan, vi plejer at gribe alt an, lige fra hvordan vi blander genrer i pladebutikken til vores eventprogram.

Anders : Det har været en strategi lige fra starten. At holde sig i bevægelse. For eksempel bookede vi de første footwork-navne i Danmark.

Mikkel : Ja, vi har altid været drevet af trangen til at finde ny og spændende musik. Nogle gange har det virket til vores fordel, og andre gange har det været en kæmpe ulempe (griner). Der har været et par gange, hvor vi har booket fantastisk ny musik, fordi vi ville have folk til at høre den, når der ikke rigtig var et publikum til den på det tidspunkt. Så kom folk to år senere og sagde: 'Hey, I burde booke de her fyre, de er fantastiske.' Men ja, 'aldrig ikke i forandring' betyder at blive ved med at udforske, tror jeg.

Yndlings nuværende vinyludgivelse og hvorfor?

Mikkel : Vi er alle meget begejstrede for den lokale kunstner Hvads nye album. Hari var faktisk en af ​​de første kunstnere, jeg bookede, og vi har fulgt hinanden lige siden. Hans nye album minder meget om ham. Faktisk kunne det kun komme fra Kapelvej ( gaden hvor kunstneren bor - red .).

Martin : Jeg synes, det er værd at nævne, at Hari virkelig er et indbegreb af vinylkultur. Han skærer sin egen dubplate, og han kan producere sin egen vinyl, hvilket virkelig gør vinyl til hans medie.

" En anden ting, vi har set i den nye musikscene og i klubmiljøet her i København de sidste par år, er det stigende fokus på aktivt at gøre noget for at skabe tryggere rum og tænke mere på diversitet og repræsentation. Jeg tror, ​​at det faktum, at der er fokus på at give hinanden plads og generelt være flinkere ved hinanden, er medvirkende til en bedre fest, og hvis musikudvalget er godt, foretrækker jeg også lidt variation i stedet for at have det samme i gang hele natten."

Fortæl os om nogle nye musiktrends – hvor er det hele på vej hen?

Anders : Hvis vi tager ambient musik til at starte med, synes jeg, det er rigtig dejligt at høre noget guitar på nogle af de numre. Så er der en bølge af genudgivelser af ældre, mere obskure ting, som har været umulige at få fat i før. Der sker en masse ting på den front.

Mikkel : Som vi talte om før, tror jeg, at trance er i gang med en slags transformation med udløbere til nye undergenrer. Internationalt er der stadig meget hurtig techno, og jeg tror, ​​at København for en gangs skyld er foran kurven her, så vi kommer til at se en masse interesse for langsommere musik igen.

Martin : Man kan også have langsommere musik, der er virkelig kraftfuld. Tempo er et meget øjeblikkeligt værktøj.

Hvad er disse langsommere genrer?

Mikkel : Jeg tror, ​​at folk er ved at blive interesserede i dubstep igen, for eksempel.

Er den hurtige techno ved at blive så hurtig, at den ikke kan blive hurtigere?

Mikkel : Jeg tror nok, det er tilfældet.

Martin.

Martin : En anden ting, vi har set i den nye musikscene og i klubmiljøet her i København de sidste par år, er det stigende fokus på aktivt at gøre noget for at skabe tryggere rum og tænke mere på diversitet og repræsentation. Jeg tror, ​​at det faktum, at der er fokus på at give hinanden plads og generelt være flinkere ved hinanden, er medvirkende til en bedre fest, og hvis musikkurateringen er god, foretrækker jeg også lidt variation i stedet for at have det samme i gang hele natten.

Proton Records er beliggende Griffenfeldsgade 50, Nørrebro, København.