Vinylskabere – et interview med Frederik Tollund
af Ulrik Nørgaard
·
Vinyl Creators er en AM Clean Sound-interviewserie med moderne kreative kunstnere inspireret af vinyl. I den tredje udgave af serien havde vi en kaffefyldt samtale med den Barcelona-baserede, København-forbundne DJ, Frederik Tollund, og stødte på flere aktuelle emner som sikrere rum, den udviklende københavnske klubscene og de rituelle glæder ved at lytte til vinyl derhjemme.
Frederik Tollund er en mild, veltalende og meget reflekterende DJ, der har skabt sig et navn som resident på en af hovedstadens mest interessante og progressive natklubber kendt som Ved Siden Af - et tæt sammentømret, inklusionsdrevet fællesskab, der for nylig har fundet et nyt hjem i nye lokaler, hvilket har ført til et navneskift til Den Anden Side. Flytningen og navneskiftet har på ingen måde fået Den Anden Side til at skrue ned for sin frigørelsespolitik.
Som man måske forventer, handler Frederik ikke om den egodrevne hypekultur, der nogle gange følger med at operere på det internationale DJ-kredsløb. Når man taler med den kultiverede selektor, får man fornemmelsen af, at selvom han er festens fungerende konferencier, bejler han ikke aktivt til beundring. Det handler ikke om ham. I lighed med den store Larry Levans følelser handler det om det radikalt transformative potentiale, der opstår i det dynamiske rum mellem dansegulvet og DJ'en. Enklere sagt: det handler om fællesskabet.
Efter at være flyttet til Barcelona for at arbejde med smarte maskinlærings-ting, som vi ikke er helt sikre på, at vi fuldt ud forstår, var vi heldige at fange Frederik på en pause fra hans ellers travle Københavner-skema. Vi satte os ned med den nomadiske DJ, elektroniske musik-entusiast og vinyl-elsker på hans yndlingscafé til en snak om dansegulvspolitik, sikrere rum, hvad der ligger bag at skabe den særlige dansegulvsstemning – og hvad han elsker ved at spille vinyl derhjemme.
Fortæl os om dit ophold på Den Anden Side – er det anderledes end at DJ'e på Ved Siden Af?
Det er stadig ungt, og vi er stadig ved at mærke det, så vi udforsker det stadig! Det er helt sikkert en fortsættelse af, hvordan jeg kunne lide at spille i Ved Siden Af, men med den ekstra forskel, at rummet er mere rummeligt. I stedet for denne techno-hule har vi et meget åbent rum, som jeg synes virkelig egner sig til vokal og store, følelsesladede breakbeats.
Er Den Anden Side anderledes end Ved Siden af — hvis den er, hvordan er den anderledes?
Vi har kun ét dansegulv nu, men det er meget, meget større og med forskellige rum til forskellige stammer. Jeg tror, folk stadig lærer at føle og forstå rummet, hvilket gør det interessant og til tider forvirrende at bevæge sig rundt. Den generelle stemning og det meste af fællesskabet har ændret sig med det, så det er i gode hænder.
Hvilken indflydelse vil du sige, at jeres politik for mere sikre rum har på atmosfæren i klubben?
En stor del af at skabe den atmosfære er at have et hold af mennesker, DJ's, dørmænd, bartendere, som alle er begejstrede og på samme bølgelængde og ivrige efter at skabe en fantastisk aften for alle. Når man har den slags atmosfære, har det en tendens til at smitte af på publikum og selve klubben. 
Nogle mennesker ville sige, at en dørpolitik ikke er inkluderende, men faktisk ekskluderende og elitær – hvad ville du sige til de mennesker?
Det er et kompliceret spørgsmål med mange forskellige sider. Først og fremmest er det ikke nødvendigvis særlig inkluderende at lukke alle ind i din klub. Vi ønsker at skabe plads til alle, men der skal være en vis mangfoldighed og en vis stemning. En dørpolitik, der er helt åben, betyder ofte, at visse personer med ringe respekt for andre mennesker, der er mindre privilegerede end dem selv, lukkes ind. En vigtig del af måden, hvorpå udvælgelsen fungerer hos DAS, er, at alle taler med udvælgeren, før de går ind, så det er en beslutning baseret på samtale, forbindelse og nogle gange intuition.
Hvad er dit yndlingsformat til fysisk musik, og hvorfor?
Til DJ'ing er det digitalt (sandsynligvis mest AIFF for metadata inkluderet), mens når jeg lytter derhjemme, er det vinyl. 9/10 gange ville jeg rippe vinyl til DJ'ing på grund af dens lethed og muligheder for digital manipulation. Jeg elsker dog DJ's som Kiernan Laveaux, Eris Drew og CCL, der kan manipulere vinyl på meget fantasifulde måder.
Hvad kan du lide ved vinylpladen som format?
Til hjemmelytning tror jeg, jeg nyder opmærksomheden og det rituelle aspekt ved det. Det er sådan en lille ting, men jeg synes, at det nogle gange føles helligbrøde at stoppe en plade med at spille eller ikke lytte til B-siden. Af denne grund nyder jeg også virkelig at købe plader, der er komplette albums og egner sig til en komplet lytteoplevelse.
Foto: Sofie Hvitved
Din yndlingsplade i verden lige nu?
Jeg er for nylig flyttet til Barcelona, så jeg tager det nemme valg og siger Discos Paradiso i Raval. Når det kommer til pladebutikker, har jeg en tendens til enten at foretrække store, kaotiske og rodede steder eller hyggelige og veludvalgte butikker, hvor der er en intention bag hver eneste plade, der placeres der.
Nu har jeg lige indset, at spørgsmålet handlede om min yndlingsplade ... det er en svær svær en. Nogle, der aldrig vil forlade rotationen, er Mark Hollis' soloalbum, Ys af Joanna Newsom eller Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor af Frisk Frugt.
Hvad er dit foretrukne stykke musikhardware?
Uuuuuuuuuuh! Svært spørgsmål. For nogle år siden købte jeg en Monomachine fra Elektron, som stadig er en digital synthesizer og sequencer fra starten af 2000'erne. Den er hård og støjende, men kan være så boblende og god til at gå fuldstændig amok med modulationsforvirring. Næsten alle numre, jeg har lavet, er lavet baseret på et lykkeligt tilfælde fra den maskine.
Monomachine fra Elektron
Hvad synes du om den vedvarende interesse for den københavnske techno/trance-scene?
Jeg synes, det er dejligt, men jeg synes også, der er meget mere i det! Der er så mange talentfulde kunstnere her, der udvider paraplyen for, hvad der kan passe ind under en techno/trance-paraply, og jeg synes, at lyden af København bæres af crews og dansegulve og er derfor meget sær og dejlig.
Hvordan vil du beskrive den københavnske klubscene?
København er stor nok til at have en rig undergrund, men lille nok til, at mange mennesker kan ende med at kende hinanden, danse med hinanden eller arbejde sammen på en eller anden måde. Jeg synes bestemt, at efter nedlukningen har fjernet mange af barriererne mellem forskellige lyde og tilgange. Det har været super forfriskende at slippe af med en masse purisme og arbejde hen imod mere overraskende og eklektisk musik.
Følg Frederik for mix, numre og kommende koncerter: