I butikken: Et interview med speakers Korner Records

En af de nyere tilføjelser til den voksende liste af små uafhængige pladebutikker i København er voksspecialisten i kælderen på Blågåardsgade, Speakers Korner. Med et bredt genreudvalg og lidt at vælge imellem med hensyn til bestilling og etikettering, transporterer bladringen gennem plader her dig til solrige lydkyster, som du ikke vidste eksisterede, med ejeren Vlada som din personlige turguide. Vi satte os ned på dørtærsklen over butikken for at få en kop kaffe og et par marcipanbaserede kager for at høre mere om stedet og hvad han laver.

Interview, tekst og fotos: Markus Kilsgaard

Hvordan går det? Hvad sker der i dit liv?

Det går godt! Butikken bliver mere og mere travl med events, sessioner i butikken og bare folk, der hænger ud og opdager ny musik.

Jeg vil gerne gå direkte ind i det og spørge dig om navnet Speakers Korner. Du virker som den slags person, der ville lægge en masse arbejde i at navngive ting.

Haha ja. Jeg tror, ​​der er gået lidt tankearbejde ind i det. I mine år, hvor jeg gik meget ud, havde jeg en tendens til at hænge meget ud lige ved siden af ​​højttalerne, som igen ofte var i et hjørne. Så det gav mening at navngive stedet derefter. Og så er der den åbenlyse reference til Speakers Corner og London og alt, hvad det står for.

Når jeg tænker på Speakers Corner (i Hyde Park, London – red.), tænker jeg på politiske agitatorer og vanvittige proselytister. Har du lyst til at kommentere?

Der er helt sikkert et demokratisk og politisk aspekt i det. Musik er kultur, og kultur er politik. Og uden at være for optaget af det, tror jeg, at pladebutikker eksisterer for at introducere folk til forskellige kulturer gennem musik.

En ting man hurtigt bemærker, når man træder ind i butikken, er manglen på mærkning, systematiseret layout og lyttepositioner, som mange andre pladebutikker har en tendens til at bruge. Er det også med vilje?

Der kommer måske en lyttepost i fremtiden, når budgettet tillader det. Men jeg kan godt lide det konfronterende og interaktive aspekt ved at drive en pladebutik. Og manglen på pladeselskaber og lytteposter fremmer helt sikkert det. Hernede er det svært bare at snuppe noget i stilhed og gå ud ad døren. Og for mig er det en mulighed for at åbne folks ører for noget, de måske ikke havde forventet at høre, hvilket jeg synes er en sjælden mulighed, især i dag, hvor så meget af det, vi forbruger, serveres for os gennem digitale filtre og anbefalinger.

Du har også en hel del genudgivelser og samlinger af plader, der ellers er svære at finde/betale for. Jeg gætter på, at det også afspejler det demokratiske aspekt, du taler om.

Ja, helt sikkert - Selvfølgelig er der nogle mennesker, og især DJ's og samlere, der insisterer på kun at eje originale pladepresser. Personligt er jeg ligeglad - musikken er musikken, og i dag er der så mange pladeselskaber, der gør et fantastisk stykke arbejde med at sænke adgangsbarrieren til musik, som ellers kun ville blive nydt af velhavende samlere eller DJ's. Og hvis man lægger alt det arbejde, der ligger i at restaurere og remastere, til, ender man ofte med plader, der lyder bedre end originalerne.

For mig er den slags arbejde vigtigt for at bevare relevansen af ​​analog og fysisk musik som et alternativ til digital musik. Mange flere mennesker kan blive involveret, hvis en plade koster 200 kr. (25 eur red.) i stedet for 1000 kr.

Ud fra hvad der er på hylderne hernede, lader det til, at du har en ekstremt bred musiksmag, dog med en klar stigning i retning af britisk-centriske og basmusikgenrer.

For at være ærlig, dikteres meget af det, der er på hylderne, af, hvad jeg kan få fat i, både økonomisk og praktisk. Brexit betyder, at det ikke er muligt at købe fra nogle af de distributører og pladeselskaber, jeg plejede at gøre. Når det er sagt, er min smag bestemt påvirket af mine tidlige dage som DJ'er af elektronisk musik og den eksponering, jeg fik for basmusik i min tid i London. Jeg var der og studerede, lige da dubstep tog fart, og jeg blev meget inspireret af genrefluiditeten på steder som Plastic People. Jeg tror også, der er en side af mig, der virkelig godt kan lide at provokere og irritere folk. Og at spille basmusik i klubber og barer i København i starten af ​​2000'erne var en nem måde at gøre det på.

Nu om dage spiller jeg ikke så meget, som jeg gjorde før, men jeg er stadig tiltrukket af hurtige mix i britisk stil frem for lange blends. Jeg er tiltrukket af den ufuldkommenhed, der følger med at mixe genrer og tempo, især når det gøres på vinyl.

Nu vi taler om at spille udendørs, hvad er din opfattelse af musik- og klubscenen i København? Er der noget, du gerne vil se mere af?

Fra mit perspektiv er der ikke rigtig en klub- eller rave-scene i København. Ja, der er klubber (og gode af slagsen), men på grund af al reguleringen og de generelle problemer omkring gentrificering og lejepriser er det virkelig svært at få noget nyt i gang, hvilket betyder, at det meste af aktiviteten foregår på de etablerede spillesteder, som har tendens til at eksperimentere mindre og tage færre chancer.

Hvilke slags hobbyer har du udover musik?

Hvad mener du med uden for musik? Haha. Nej, men ærligt talt tager musik stort set al min tid, som jeg ikke bruger sammen med min datter og min familie.

Og til sidst, hvis du kunne anbefale én plade i din butik lige nu, hvilken ville det være?

Denne her - Stab Breaks af Ugly Mac Beer (jep…) - det er en plade fuld af beatloops, skrig af rædsel, lydeffekter og andre stemmer med klare referencer til 90'ernes Scream Saga.

Det er begrænset til 500 håndnummererede eksemplarer inklusive klistermærker og plakater. Sov ikke!

Speakers Korner Records holder til på Blågårdsgade 14 på Københavns Nørrebro.